DiSC© personprofil
DiSC©– modellen beskriver/viser 4 psykologiske motiver/drivkræfter (Dominans, Indflydelse, Stabilitet og Kompetence) og forklarer således, hvorfor vi handler, som vi gør i forskellige situationer. Selvindsigt forøger vores muligheder for at fungere godt sammen med andre, fordi med forøget selvindsigt kommer også forøget indsigt i andre.
I stedet for at dømme de mennesker vi ikke forstår, vil vi i stedet lære at forstå og forholde os mere hensigtsmæssigt til andre personer. Øget indsigt og forståelse er værdifuldt i alle situationer, men i særdeleshed i arbejdsmæssige sammenhænge, eksempelvis som leder, sælger, kollega og samarbejdspartner.
NLP - Neoro Lingvistisk Programmering
NLP er psykologiske og pædagogiske værktøjer, der sætter os i stand til at finde og bruge de ressourcer, som vi er i besiddelse af, men ikke anvender. De fleste af vores ressourcer og strategier er ubevidste. NLP er et værktøj til forandring, personlig udvikling, kommunikation og indsigt i menneskers subjektive sindsprocesser.
NLP giver mulighed for at forstå og udvide vores måde at tænke på og dermed opleve på. Vi oplever hver især hverdagens situationer forskelligt. Gennem NLP lærer du at forstå dig selv og andre mennesker bedre. Du lærer at udvide dit sanseapparat og får mulighed for at ændre din måde at opfatte tingene på. NLP giver dig mulighed for at anskue situationer fra flere synsvinkler, og det bliver lettere at nå dine mål.